Nancy Roeder hæver de knyttede næver op i luften:
»Yes! Yes! Yes!«.
Præsident Obama har lige sendt en rose af sted mod Amerikas skolelærere: »Alle her i lokalet kan huske en lærer, der har haft afgørende betydning for deres liv«.
LÆS MERE Obama: Bring vores job hjem til USA
Og den slags går lige ind hos de ni demokratiske vælgere, der tirsdag aften er samlet hjemme i Larry og Nancy Roeders dagligstue for at overvære præsidentens tale om nationens tilstand. Det er en blandet skare: Der er sorte, hvide og en asiatisk udseende amerikaner. Der er pensionister som Larry og Nancy Roeder, en mor i trediverne og en ganske unge kvinde, som får sin løn af Barack Obama.
Forudser tæt opgør
Aftenen er nemlig også startskuddet til den intense valgkamp, der ligger forude. Og det er ikke mindst lige her i familien Roeders nabolag – i Loudoun County i Virginia – at slaget skal slås.
»Det her er et område, der kan tippe begge veje. Bush vand knebent i 2004, men Obama vandt knebent i 2008«, fortæller Ed Robicheaux, der overværer talen iført rød sweater og sort bowlerhat.
Ved siden af ham sidder en ung kvinde, Alex, der netop har forladt sit job i Undervisningsministeriet for at organisere Obamas kampagne i Loudoun County. Hun siger ikke meget, men har under hele talen to mobiltelefoner og en smart rød Mac Book inden for rækkevidde.
Over hele USA har græsrødder fra Obamas kampagne organiseret tilsvarende møder, hvor mennesker, der ikke nødvendigvis kender hinanden samles for at høre præsidenten og samle energi til valgkampen.
Ros til første damens kjole
Aftenen er begyndt et par timer i forvejen, så partisoldaterne har haft tid til at tale sammen og nyde Nancy Roeders glimrende chili con carne, der anrettes i husets enorme samtalekøkken. Loudoun County er et af de rigeste områder i USA.
»Smart kjole«, lyder det anerkendende fra kvinderne i stuen, da Michelle Obama for første gang dukker op på tv-skærmen.
Obamas tale til nationen får mange knyttede næver og jubelråb med på vejen.
»Det er klart hans bedste state of the union-tale. Klart!«, udbryder Ed Robicheaux flere gange.
LÆS MERE
Ekspert: Obama-tale flytter ingen stemmer»Vi er nødt til at få valgt den fyr til fire år mere«, tilføjer han.
Så får han øje på den republikanske leder Eric Cantor på skærmen.
»Den fyr er et røvhul!«.
Kina skal overvåges
Obama taler om, hvordan han vil nedsætte en særlig gruppe, der skal overvåge, at Kina ikke benytter ufine tricks for at stjæle amerikanske arbejdspladser.
»Det er lige, hvad vi har brug for! Han er stærk i aften«, siger Ed Robicheaux.
Men for første og eneste gang kommer der en lille smule tvivl ind over, da hans kone tilføjer: »Nu må vi se, om han også kan leve op til det«.
Hen mod slutningen af talen gør Obama op med de republikanske præsidentkandidater, der beskylder ham for at føre en svag udenrigspolitik.
»Det er ikke, hvad vi hører fra vores partnere rundt om i verden. Tværtimod: America is back! Og den, der siger noget andet, aner ikke, hvad han taler om«, tordner Obama og høster endnu et jubeludbrud fra dagligstuen i Virginia.
Ingen lytter til kritikken
Der er klapsalver igen, da talen er slut, og mens en republikansk politiker straks kommer på skærmen for at pille talen fra hinanden, er demokraterne i stuen allerede holdt op med at lytte.
En mor hopper hurtigt op fra sofaen for at komme hjem til babysitteren, og Alex fra Obamas kampagne opdager, at hun har glemt at få folk til at skrive deres navne og adresser, så de kan blive kaldt ind til frivilligt arbejde senere.
Jim Hickman på 69 har overværet talen med sin iPad i hånden. Den store, sorte mand er iført tshit og kasket, og han er godt tilfreds med Obamas indsats i aften.
»Han var på toppen, Ingen pessimisme. Han kiggede 100 mil ned ad vejen – ikke bare 5«.
Forarget over Romney-melding
For Jim Hickman var Obamas opfordring til en mere fair skattepolitik det centrale. Han er stiktosset over den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney, der for nylig sagde, at al den snak om at beskatte millionærer hårdere blot handler om misundelse.
»Han fatter intet af, hvad der foregår blandt almindelige mennesker. Han tillader sig at påstå, at en som mig, der har tjent 30 år i det amerikanske militær, skulle være misundelig, bare fordi han er rig. Jeg gjorde min pligt, og jeg ville ikke bytte en eneste dag«, siger Jim Hickman.
»Tanken om, at det skulle være misundelse viser bare, at han ikke forstår det helt grundlæggende koncept: retfærdighed. Det er alt, hvad folk kræver. For ham er penge åbenbart det eneste, der tæller, men det er faktisk ikke rigdom, der motiverer skolelærere eller soldater i det her land«.
Jim Hickman forlader den lille demokratiske valgaften som den sidste. Han har kørt en halv time for at komme herhen.
Sammen med Alex, familien Roeder og Ed Robicheaux vil i han i efteråret gøre sit for, at Loudoun County for anden gang i træk får demokratisk flertal.
fortsæt med at læse
