Fransk-tysk plan koster Danmark penge

Lyt til artiklen

Når de 27 stats- og regeringschefer i dag samles for at nå til enighed om finanspagten, der skal gennemtvinge økonomisk disciplin i medlemslandene, bliver de samtidig præsenteret for endnu et tysk-fransk initiativ. Denne gang handler det om at skrabe penge ind i statskassen, som skal investeres i at skabe vækst og arbejdspladser. Den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy blev enige om vækstplanen, kort efter at Frankrig og en række andre eurolande mistede en del af deres kreditværdighed på de internationale markeder. Investorerne frygter, at finanspagtens besparelser vil sende Europa ud i en lang og dyb økonomisk depression, som gør det mere usikkert, om landene vil være i stand til at betale deres gæld.

Tobinskat på bordet
Den omstridte Tobinskat på handel med værdipapirer er en af de skatter, der ifølge Merkel og Sarkozy skal få flere penge i kassen.

Frankrig og Tyskland lægger desuden op til, at der skal strammes op på beskatningen af især multinationale virksomheder. En harmonisering af skattegrundlaget skal lukke huller og bremse spekulation i de forskellige skattesystemer, og der skal indføres en fælles metode til at beskatte de multinationale selskabers grænseoverskridende aktiviteter, så beskatningen bliver mere effektiv. Som med Tobinskatten ligger der allerede et forslag på bordet fra EU-kommissionen. Det tysk-franske forslag er, at der sættes fuld fart på vedtagelsen, så pengene kan bruges til at imødegå krisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her