En minutiøs gennemgang af begivenhederne på Hotel Sofitel i de timer, da Dominique Strauss-Kahn blev anholdt og beskyldt for sexovergreb mod en stuepige, kan muligvis give den vanærede franskmand oprejsning.
Historien begynder med, at en stuepige træder ind i en luksussuite på et hotel i New York, og den ender med, at flere af hotellets sikkerhedsfolk to timer senere tilsyneladende lykønsker hinanden, da politiet ankommer for at anholde Dominique Strauss-Kahn.




























