25 mennesker - både soldater og civile - meldes dræbt ved bombeangreb på regeringsbygninger i den syriske by Aleppo.
Samtidig er 175 blevet kvæstet.
Ejendommene huser ifølge nyhedsbureauerne den militære efterretningstjeneste og politiet i byen.
Statsligt tv har vist billeder af militærbygningen, en fem etager høj ejendom, der er blevet kraftigt beskadiget ved eksplosionen. Og ud foran det andet mål har fjernsynskameraet fanget et flere meter bredt krater i vejen ud foran en politistation.
LÆS OGSÅ Syriens oprørere kræver våben fra Vesten
Gerningsmændene er - hævder tv-stationen - »bevæbnede terrorgrupper«, et udtryk, regimet har hæftet på mange af de syrere, der gennem de seneste måneder har protesteret mod landets diktator Bashar al-Assad og hans styre.
Regeringsangreb i adskillige byer
Angrebene mod hans styrker kommer samtidig med stadigt mere brutale angreb på byer, der mistænkes for at huse oprørere.
Blandt dem er Homs, hvor der alene i går blev rapporteret om over 100 dræbte. Oppositionskilder oplyser, at byen beskydes med morterer og granater fra tanks. Samme mønster findes ifølge oprørskilder i byerne Lattakia, Idlib, Daraa og i hovedstaden Damaskus' forstæder, skriver CNN.
LÆS MERE
Læge i Homs: Alle venter på at døDe hårdhændede forsøg på at slå oprøret ned følger efter en strid i FN's sikkerhedsråd, hvor Rusland og Kina modsatte sig bestræbelserne på at standse Assads blodbad.
Vi er mod at bruge humanitære begrundelser for at udskifte styret.
Russere støtter Assad
Den kurs har stærke kræfter i det russiske parlament, Dumaen, i dag tilsluttet sig.
Alexej Pushkov, der er formand for udenrigsudvalget, er stærk modstander af en »operation for at fremme demokrati«, skriver nyhedsbureauet AP.
»Vi er mod at bruge humanitære begrundelser for at udskifte styret«, siger han.
Rusland har opretholdt sin våbeneksport til Syrien trods Bashar a-Assads brutale fremfærd over for oprøret. Flere tusind er blevet dræbt det seneste års tid, skriver AP.
LÆS OGSÅ Obama: Angrebene i Homs er et uhyrligt blodbad
Landets viceudenrigsminister, Sergej Ryabkov, siger, at Moskva vil stritte imod forsøg på at afsætte al-Assad gennem FN-sanktioner.
»Hvis vore udenlandske partnere ikke kan forstå det, så vil vi være nødt til at sætte hårdt mod hårdt for at få dem til at fatte det«, mener han.
fortsæt med at læse




























