For mindre end to måneder siden lå han i bunden af alle målinger. Nu fører Rick Santorum stort i feltet over, hvem republikanske vælgere helst ser som udfordrer til præsident Barack Obama ved valget til november.
Den dybt religiøse Santorum får 36 procent af opbakningen på landsplan, mens mere moderate Mitt Romney ligger på 26 procent. Dermed er Romney faldet syv procentpoint den seneste uge, mens Santorum er steget fem point, viser en ny Gallup-måling, som er offentliggjort natten til tirsdag dansk tid.




























