En domstol i Rumænien har idømt en 25-årig rumæner fem års fængselsstraf for at have banket den amerikanske basketballspiller Chauncey Hardy ihjel sidste år.
Ionut Adrian Tanasoaia blev fundet skyldig i at have påført den tidligere universitetsspiller fra Connecticut dødelige slag i det sydlige Rumænien natten mellem 8. og 9. oktober, skriver nyhedsbureauet Mediafax.



























