Omsider kommer hjerneskadede Mads hjem til Danmark

Lyt til artiklen

»Endelig, endelig«. Sådan lød ordene i den mail, Lone Jakobsgaard modtog i går formiddag fra en sygeplejerske på Länssjukhuset i Kalmar i Sverige. Det var nærmest samtidig med, at hun havde haft en sygeplejerske fra Hammel Neurocenter i røret. Og nyhederne var gode. Hendes bror, Mads Blume Jakobsgaard, som i over fem uger har ligget på et svensk sygehus med en hjerneskade, kan endelig komme til Danmark. »Det var en storslået nyhed«, siger Lone Jakobsgaard.

Kørte galt på cykel
Som Politiken skrev lørdag, styrtede Mads Blume Jakobsgaard på sin cykel 20. januar. Det skete i Sverige, hvor han har boet de seneste to et halvt år. Ulykken og en efterfølgende operation efterlod ham med en alvorlig hjerneskade, og lægerne og hans familie var enige om, at han burde flyttes til Danmark.

Men herfra var det ikke ligetil. En strid om, hvem der skal betale for Mads Blume Jakobsgaards behandling, førte til, at den 42-årige er blevet del af en større internordisk strid. Hans søster, Lone Jakobsgaard, henvendte sig til hospitaler, Patientopbuddet, kommunen og Socialministeriet for at få flyttet sin bror – alt sammen uden held. Hun endte så i Nordisk Råd, hvor de kendte problemstillingen.

En opgørelse fra Nordisk Ministerråd viser nemlig, at der er omkring 50 hindringer for borgerens frie bevægelighed mellem de nordiske lande.

»Jeg tror, at man fra begge sider nu er blevet klar over, at der har været for meget papirnusseri. Primært er det svenskerne, som har sagt, at det kan vi ikke være bekendt, så nu lægger de ud for behandlingen«, siger Lone Jakobsgaard.

Syge fanget i nordisk pengestrid

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her