Præsident Nicolas Sarkozy og hans nærmeste medarbejdere gør nu halalkød til et vigtigt tema i den franske præsidentvalgkamp.
For meningsmålingerne er dårlige, og i et forsøg på at vende stemningen henter præsidenten en gammel slagvare fra det europæiske højres varesortiment ned fra hylden, nemlig udlændingepolitikken. Nicolas Sarkozy selv advarede på et valgmøde i weekenden mod at give ikke EU-borgere stemmeret ved lokalvalg i Frankrig, og hans indenrigsminister, Claude Guéant, gik endnu videre. »Vi vil ikke have, at udenlandske byrådsmedlemmer gør halalkød obligatorisk i de måltider, der serveres i kantinerne«, sagde han med henvisning til skolernes kantiner. Udtalelser mødt med protester Disse udtalelser er blevet mødt med en strøm af protester.




























