New York vil dna-teste billetsnydere

Registreret. Selv en dom for at køre uden billet i metroen vil i fremtiden betyde, at ens dna arkiveres i politiets database.
Registreret. Selv en dom for at køre uden billet i metroen vil i fremtiden betyde, at ens dna arkiveres i politiets database.
Lyt til artiklen

Lerio Guerrero fik en smøg, mens han sidste år blev afhørt af politiet i New York, som mistænkte ham for ulovlig indtrængen og våbenbesiddelse. Politiet tog en dna-prøve fra skoddet, og pludselig var den 32-årige Guerrero også sigtet i en sag om grov voldtægt fra 1998, som aldrig var blevet opklaret. I mellemtiden havde Guerrero været både sigtet og dømt for flere mindre lovovertrædelser, men ingen af dem havde ført til en dna-test.

Dna-profil bliver arkiveret for altid
En ny lov, som netop er vedtaget i delstaten New York, vil gøre det væsentligt sværere for kriminelle som Lerio Guerrero at gemme sig for politiet. Når loven træder i kraft, vil enhver borger, der dømmes for en hvilken som helst forbrydelse, nemlig få sin dna-profil arkiveret i statens database for tid og evighed.

Det gælder, uanset om man dømmes for drab eller for at tage metro uden billet.

Loven gør New Yorks dna-database til den mest omfattende i USA.

»Det er et bevist faktum, at dna hjælper med at opklare forbrydelser, med at bringe skyldige for retten og med at beskytte de uskyldige«, sagde New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, da statens lovgivere indgik et politisk forlig om den nye lov.

New Yorks dna-database er blevet udvidet i flere omgange, og aktuelt fører cirka halvdelen af alle lovovertrædelser i staten til, at den dømte får sit dna placeret i databasen.

Statens database er en del af den landsdækkende database, Codis, der samlet indeholder ni millioner dna-profiler og dermed er den mest omfattende i verden. Kritikere frygter fejl Loven bliver bakket varmt op af delstatens lokale anklagere, sheriffer og politichefer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her