Lederen af Libyens overgangsregering, Abdel Rahim al-Kib, oplyser, at der efter næsten en uges blodige sammenstød er indgået en våbenhvile mellem klanerne i Sabha i den sydlige del af landet.
»Vi meddeler, at forsoningsbestræbelserne har resulteret i en aftale om våbenhvile. Nu er der igen faldet ro over Sabha efter seks dages klankampe, som har medført mindst 147 menneskers død«, siger Kib.


























