Den internationale fredsmægler for Syrien, Kofi Annan, kræver, at de syriske regeringssoldater omgående nedlægger våbnene og gennemføre en lovet våbenhvile. Det siger en talsmand for Kofi Annan i Geneve.
»Vi forventer, at præsident Bashar al-Assad gennemfører fredsplanen straks. Hidtil har vi ikke set tegn på nogen nedgang i fjendtlighederne. Det er til stor bekymring for os«, siger talsmanden.




























