Malis nabolande er blevet enige om at isolere det vestafrikanske land ved at lukke grænserne i et forsøg på at få kupmagerne til at afgive magten.
Lederne af de 15 vestafrikanske lande i den økonomiske samarbejdsorganisation Ecowas har også meddelt, at de vil "aktivere" militære styrker, men det er stadig uklart, hvornår soldaterne eventuelt vil blive indsat og på hvilket mandat.



























