Trods løfter fra regimet om at stoppe kamphandlingerne i hele landet gik syriske regeringssoldater her til morgen til angreb på væbnede oprørere i byen Douma, der ligger kun 15 kilometer nordøst for hovedstaden Damaskus.
Hæren gik ind i Douma med kampvogne og tungt artilleri, og der foregår voldsomme kampe flere steder i byen. Det oplyser menneskeretsgruppen Syrian Observatory for Human Rights.




























