Liget af en 37-årig mand er fundet i en shiamuslimsk landsby i Bahrain, hvor sikkerhedsstyrker brutalt har slået en natlig demonstration ned, oplyser landets største shiamuslimske oppositionsblok, Al-Wefaq.
»Liget af martyr Salah Abbas Habib«, der er blevet fundet i Shakhura, kan være det første dødsoffer for de demonstrationer, der falder sammen med det stærkt kontroversielle Formel 1-racerløb søndag.




























