Ifølge en stribe målinger, der ifølge aviser i Belgien og Luxembourg bekræftes af tal fra det franske indenrigsministerium, bliver sejrherren af første runde af det franske præsidentvalg socialisten François Hollande.
De første pålidelige tal kommer efter kl. 18, når institutterne kan foretage beregninger på reelt afgivne stemmer. Men de tal, aviser i Belgien, Luxembourg og Schweiz offentliggør med henvisning til anerkendte meningsmålings-institutter, svarer til tallene fra de seneste dage.



























