Connecticut har afskaffet dødsstraffen som den femte amerikanske delstat i løbet af de seneste fem år. Den nye lov omfatter dog ikke 11 personer, der har fået tildelt en dødsstraf. Blandt disse er to mænd dømt for et brutalt tredobbelt drab i 2007.
Med guvernør Dannel Malloys underskrift af loven har 17 af USA's delstater dermed droppet dødsstraf og erstattet den med fængsel på livstid uden mulighed for løsladelse.




























