Lederen af det græske venstreradikale parti afviste sent i aftes en invitation fra landets præsident om at deltage i en sidste forhandlingsrunde for at få en ny regering på plads og sender dermed grækerne i retning af nyvalg.
De græske parlamentsmedlemmer har brugt en uge på at forhandle sig frem til en ny regering efter et valg, der ikke gav klare svar i forhold til grækernes stilling til EU's hjælpepakke på 130 milliarder euro.




























