Trods de seneste års skærpede tone i udlændingedebatten er danskerne sammen med svenskerne og hollænderne blandt de europæiske folk, der er mest indstillet på at åbne arme og landegrænser for udlændinge i nød.
En holdningsundersøgelse lavet for Eurobarometer viser, at 92 procent af danskerne synes, EU's medlemslande skal yde beskyttelse og tilbyde asyl til folk, der føler sig forfulgt i deres hjemlande.




























