Deadline på DR2 kan afsløre, at de danske styrker i Helmand mindst to gange har været infiltreret af ondsindede vira.
En af gangene lykkedes det for udenforstående at komme ind på det lukkede netværk, der opbevarer militære hemmeligheder. Netværket er af sikkerhedsgrunde ikke forbundet med internettet, men alligevel er det altså lykkedes at infiltrere de danske styrker i december 2009.




























