Den ældre ejer af et spisested i Ohio, hvor den amerikanske præsident Barack Obama fredag spiste morgenmad, døde af naturlige årsager, få timer efter hun personligt havde hilst på Obama.
Josephine 'Ann' Harris, 70 år, ejer af Ann's Place, hvor Obama fik en traditionel morgenmad med æg, bacon og toast, døde på et hospital i Akron i Ohio. Præsidenten ringede til hendes datter fra Air Force One for at kondolere.



























