I Mexico vil Andres Manuel Lopez Obradors parti anke resultatet af det nyligt afholdte præsidentvalg, hvor Lopez Obrador fik 32 procent af stemmerne og dermed tabte til Enrique Pena Nieto, der fik 38 procent af stemmerne.
Lopez Obrador havde efterfølgende krævet en omtælling, da valget ifølge ham var "råddent" og præget af uregelmæssigheder. Valgkommissionen foretog derefter en omtælling, der ikke ændrede resultatet væsentligt.


























