Thailand har beslaglagt knap et halvt ton elfenben til en værdi af 725.000 dollar (4,4 millioner kroner) indsmuglet fra Kenya i kasser med kunsthåndværk, oplyser en højtstående toldembedsmand i Bangkoks hovedlufthavn tirsdag.
Omkring 160 stykker elfenben med en samlet vægt på 456 kilo blev fundet i forbindelse med en rutineundersøgelse af seks trækasser, der var ankommet med fly fra Kenya, der er knudepunkt for smugling af elfenben, ifølge direktør for toldvæsnet i Suvarnabhumi-lufthavnen, Tawal Rodjit.




























