Selv om Syriens præsident, Bashar al-Assad, nok kan finde erstatning for sine dræbte topfolk, så er onsdagens selvmordsbombeangreb i Damaskus et alvorligt angreb mod det syriske regime.
Det vurderer Jørgen Bæk Simonsen, der er lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske studier. I hans øjne er det en betydelig sejr for Assads modstandere, at det lykkedes blandt andre at dræbe forsvarsministeren.



























