Afghanistan skjuler navne på krigsforbrydere

Lyt til artiklen

En hidtil hemmeligholdt 800 sider lang og meget detaljeret rapport om krigsforbrydelser og massakrer i Afghanistan begået under skiftende krige bliver formentlig ikke offentliggjort i sit fulde omfang. Rapporten udpeger 180 massegrave og sætter navne på op mod 500 skyldige krigsherrer fra alle dele af det afghanske samfund. En stribe af krigsforbryderne sidder i dag på vigtige poster i den afghanske regering. Rapporten blev færdig for et halvt år siden; den er lavet af den uafhængige afghanske menneskerettighedskommission AIHRC, som Danmark som den største bidragyder har støttet med over 60 millioner kroner. Ifølge udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har Danmark presset på for en offentliggørelse af rapporten.

LÆS OGSÅ Afghanske politibetjente slutter sig til Taleban

»Vi har fra dansk side konstant arbejdet for, at rapporten kommer frem og sandheden bliver lagt på bordet. Men hvordan og hvornår det sker, er naturligvis meget følsomt i et land som Afghanistan«.

Vicepræsidenter indblandet
Problemet er, at blandt andre Afghanistans to nuværende vicepræsidenter ifølge diplomatiske kilder udpeges i rapporten som direkte skyldige i flere massakrer.

Andre indflydelsesrige afghanere inklusive Talebanledelsen, som Vesten gerne ser en forhandlingsløsning med, udpeges også med navn og angivelse af massegrave, hvor ofrene er blevet begravet. Mange af forbrydelserne er kendt i forvejen, men trusler har indtil nu forhindret en grundig og systematisk undersøgelse af landets nyeste historie fra perioden 1980 til 2001, hvor over en million mennesker blev dræbt og endnu flere såret og invalideret i flere borgerkrige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her