Tre krigsskibe med marinesoldater fra Ruslands flåde, som sejler rundt i Middelhavet, lægger i løbet af få dage til ved den russiske flådebase i Syrien. Det rapporterer nyhedsbureauet Itar-Tass.
»Det er planlagt, at tre store landingsskibe fra den nordlige flåde, som har marinesoldater om bord, skal besøge Syrien«, siger en kilde fra generalstaben i Ruslands væbnede styrker fra hovedkvarteret i Moskva.




























