Ny russisk lovgivning lægger bånd på oppositionen

Censur. Før sommerferien vedtog Ruslands parlament en række love, der kan være i strid med den forfatningssikrede forsamlings- og ytringsfrihed.
Censur. Før sommerferien vedtog Ruslands parlament en række love, der kan være i strid med den forfatningssikrede forsamlings- og ytringsfrihed.
Lyt til artiklen

Før sommerpausen nåede Ruslands parlament at vedtage en række nye love, som markant begrænser oppositionens manøvrerum: En kraftig forhøjelse af bøder for at deltage i demonstrationer, som ikke er tilladt af myndigheder eller volder menneskelig eller materiel skade. Bøder forhøjet fra maksimalt 935 kroner til op til over 5.200. LÆS OGSÅNy russisk lov stempler ngo'er som »fremmede agenter« Samtidig er procedurerne for tilladelse til at protestere skærpet, så færre demonstrationer tillades.
'Udenlandske agenter'
En lov om, at alle organisationer eller enkeltpersoner, der »bedriver politisk aktivitet« og modtager støtte fra udenlandske fonde, skal lade sig registrere som »udenlandske agenter«. Kirkelige organisationer er undtaget som »humanitære«. I sidste øjeblik før vedtagelse af loven blev organisationer, der modtager russisk statsstøtte, undtaget, da flere officielle medier modtager udenlandsk støtte. Efter sommerpausen ventes loven skærpet med henblik på at sikre, at uafhængige medier skal registreres som »udenlandske agenter«.
Kommunistiske tilstande
En skærpelse af loven imod »bagvaskelse« af og »spredning af falske oplysninger« om statslige organisationer, embedsmænd og erhvervsfolk. Det kan nu straffes med bøder på op til næsten en million kroner, og internetsider, som forbryder sig imod loven, kan lukkes. Den form for lovgivning har en række tidligere kommunistiske lande afskaffet på stærk opfordring fra blandt andet Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE). LÆS OGSÅRusland strammer grebet om sine kritikere Internetudbydere er blevet pålagt at anskaffe sig dyrt udstyr til overvågning af aktiviteten på deres net. Et nyt statsligt organ får ret til at overvåge og lukke internetsider. Mikhail Fedotov, formand for præsidentens Råd for Civilsamfund og Menneskerettigheder, har udtalt, at flere af de nye love kan være i strid med den forfatningssikrede forsamlings- og ytringsfrihed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her