Avis: Texasmorder skulle smides ud af sit hus

Dødbringende. Politiet i talstærkt fremmøde ved et hus i College Station, Texas, hvor en mand tidligere skød flere af deres kolleger. En betjent er død.
Dødbringende. Politiet i talstærkt fremmøde ved et hus i College Station, Texas, hvor en mand tidligere skød flere af deres kolleger. En betjent er død.
Lyt til artiklen

En konflikt med de lokale myndigheder kan være baggrunden for skyderier i College Station, Texas, som nu har kostet tre livet.

En ansat ved det lokale politi forsøgte at aflevere en besked til den formodede gerningsmand om, at han ville blive sat ud af sit hus. Det førte til, at manden skød betjenten, skriver lokalavisen Dallas Morning News.

Oplysningerne er ikke bekræftet af politiet.

Den formodede gerningsmand er død

Politiet bekræfter til gengæld, at gerningsmanden er blandt tre personer, som nu er døde. De to andre er den ansatte ved politiet og en mandlig civil person.

Sagen begyndte, da en mand ved middagstid lokal tid lokal tid at skyde mod folk fra en bygning i et villakvarter tæt på et campusområde ved det lokale universitet.

CBS skriver, at skyderiet foregik i nærheden af universitets fodboldstadion, Kyle Field. Den lokale tv-station KBTX-TV mener at vide, at gerningsmanden skød inde fra et hus med et automatvåben.

Politiet undersøger nu, om der kan være medsammensvorne.

Flere sårede efter skyderi på amerikansk universitet

College Station ligger omkring 150 kilometer nordvest for Houston.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Per Thiemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her