Norge overvejer at bryde milliardkontrakten med den italienske helikopterproducent NH Industries. Årsagen er, at leverancen af 14 helikoptere til det norske forsvar er over seks år forsinket. Norge har kun modtaget en helikopter.
Den norske forsvarsminister, Espen Barth Eide, er ved at have fået nok. Før sommeren bad Eide det norske flyvevåben om at lave en rapport om, hvilken helikopter, der kan bruges som erstatning for de bestilte NH90-helikoptere.




























