Den græske premierminister, Antonis Samaras, vil på et møde næste uge med Tyskland og Frankrig anmode om at få forlænget tidsfristen for at gennemføre de store besparelser, som de internationale långivere kræver. Det skriver Financial Times.
Erhvervsavisen har set et dokument fra den græske regering om dagsordenen for mødet mellem Samaras og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, samt den franske præsident, François Hollande.




























