Flere end 100 kampvogne er blevet beslaglagt fra en milits, der støtter Libyens styrtede leder Muammar Gaddafi. De optrådte som revolutionære i Tarhuna-regionen, siger det libyske indenrigsministerium torsdag.
En embedsmand i ministeriet siger, at efterforskningen af to bilbombeangreb søndag førte til opdagelsen af militsen, der holdt til på en kaserne i Souk al-Ahad i nærheden af Tahuna, 60 kilometer sydøst for Tripoli.



























