Anklagemyndigheden vil ikke anke dommen over Anders Behring Breivik, erfarer det norske medie Aftenposten. Beslutningen vil ifølge Aftenposten blive meldt ud senere fredag.
Parterne har i princippet to ugers betænkningstid til at beslutte sig for anke eller ej, men anklagemyndigheden vælger altså ifølge det norske medie ikke at gøre brug af de to uger.




























