Forskningscenter Risø fik en såkaldt 'Oscar for vedvarende energi' onsdag aften ved et tv-gallashow.
Prisen går til vellykkede projekter inden for vedvarende energi, og for at få det hele til at minde om filmverdenens Oscar var skuespilleren Martin Sheen, Bee Gees-musikeren Robin Gibb, Indiens tidligere miljøminister Maneka Gandhi, samt violinisten Nigel Kennedy med for at kaste stjernedrys over begivenheden i Bruxelles.



























