EU's permanente redningsfond, ESM, kan være klar til at gå i luften sidst i oktober, meddeler eurogruppens formand, Luxembourgs regeringschef Jean-Claude Juncker, på et pressemøde efter fredagens møde blandt eurolandenes finansministre i Cypern.
Da får fonden indbetalt første rate på 32 milliarder euro af de i alt 80 milliarder euro, som fonden skal have indbetalt i rede penge for at kunne fungere.




























