Muslimske ledere kræver international indgriben over for religiøse krænkelser og udfordrer dermed præsident Barack Obamas forsvar for ytringsfriheden i en tale ved åbningen af FN's Generalforsamling.
Obama langede i en tale tirsdag kraftigt ud efter »vold og intolerance«, og han sagde, at verdens ledere har en pligt til at tale imod de dødelige angreb på amerikanere i de seneste uger i forbindelse med den anti-islamiske profetfilm, der er produceret i USA.



























