Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen afviser at kommentere rygter, der de seneste uger er begyndt at cirkulere i europæiske medier, om at han skulle være interesseret i et år mere i jobbet.
»Mandatet gælder for fire år - med mulighed for et års forlængelse. Det er op til de allierede at bestemme. For mit vedkommende er jeg fokuseret på at udføre det job, der ligger lige for - og især opgaven i Afghanistan«, siger Fogh på et pressemøde i Bruxelles.




























