Selv om det egentlig ikke burde kunne lade sig gøre, taber Mitt Romney præsidentvalget 6. november.
Vurderingen kommer fra en mand, der ellers er kendt for at kunne vinde republikanske valgsejre, som andre ser som umulige. Mark McKinnon stod sammen med Karl Rove i spidsen for republikaneren George W. Bush’ vindende valgkampagner i både 2000 og 2004, hvor kandidaten begge gange havde meget imod sig, men vandt alligevel.




























