Dødstallet stiger i USA, hvor et udbrud af meningitis nu har kostet 15 mennesker livet. Udbruddet, som knyttes til et stort parti inficerede steroider, frygtes at kræve yderligere menneskeliv i den kommende tid.
Læger har indtil videre konstateret, at 198 personer fordelt på 13 delstater er blevet ramt af den frygtede sygdom, oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder.




























