1.400 indbyggere er evakueret fra deres hjem i den tyske by Bad Fallingbostel nær Hannover efter et uheld med kemikalier på en fabrik, der ejes af den amerikanske madgigant Kraft.
Uheldet skete, da ansatte ved et uheld hældte syre ned i en tank med en natrium blanding. En kemisk proces gik derefter i gang, og den har ført til en stærk varmeudvikling og ophedning af tanken.




























