Colombias venstreorienterede oprørsgruppe Farc er villig til at drøfte en våbenhvile når som helst under fredsforhandlingerne med regeringen, siger Farcs forhandler Ricardo Tellez under et pressemøde på Hurdalsjøen Hotell uden for Oslo.
»Jeg er sikker på, at de skal have nogle flere døde og nogle flere lemlæstede. Vi mener, at landet ikke har brug for flere, og det er vi villig til at tage i betragtning når som helst«, siger Tellez.


























