Nye oplysninger belaster forsvaret yderligere i sagen om 11 irakere, der anklager den danske stat for at være medskyldige i, at de blev mishandlet af irakisk politi under Operation Green Desert i november 2004.
Ifølge en fortroligtstemplet rapport fra den danske Irak-bataljon 29. november 2004 var danskerne overordentlig skeptiske over for de efterretninger, der lå til grund for den dansk-irakiske operation. Det skriver Information, som er i besiddelse af rapporten.



























