Den pastelfarvede Ford Fairmont er det eneste, der er tilbage fra Paul Pumas liv i middelklassen.
For nogle år siden var han gift, boede i hus, rejste på ferier i Italien og havde et godt job i forsikringsbranchen. Han tjente op mod 400.000 kroner om året og bekymrede sig ikke om noget. I dag sover han i et baglokale i en lagerbygning, og han henter gratis mad to gange om ugen i en lokal fødevarebank.
»Jeg er ikke stolt af, hvor jeg er«, siger han. Paul Puma lever af de 900 dollar - cirka 5.000 kroner - som han modtager i folkepension. Men de er som regel væk, så snart de går ind på kontoen, fordi Paul Puma betaler af på en stor gæld.
»Jeg levede på kredit, men det tænkte jeg ikke nærmere over, for det gik jo godt«, siger han.
En ny type fattige
Nu er den 72-årige mand flad, og hvis nogen byder 2.000 dollar – 11.500 kroner – for hans flyder, ryger bilen også. Paul Puma er billedet på en ny type fattige i USA – mennesker, der indtil for nylig levede et trygt liv i middelklassen, men som nu hænger på med det yderste af neglene.
Valget i USA handler først og fremmest om, hvordan folk som Paul Puma kommer til hægterne igen. Middelklassens vilkår er det centrale valgtema for både Barack Obama og Mitt Romney.
»De fleste amerikanere betragter sig selv som middelklasse, selv om de ikke kan definere den præcise betydning af det. Derfor forsøger begge kandidater at identificere sig med den enorme gruppe af vælgere«, siger Kelly Patterson, en politisk ekspert fra Brigham Young University i Utah.
De to præsidentkandidater har vidt forskellige bud på, hvordan livet i middelklassen bliver mere stabilt.
Barack Obama minder vælgerne om, at han med en skattefinansieret hjælpepakke reddede den amerikanske bilindustri fra at lukke, og han lover at holde hånden under dem, der falder ud af middelklassen. I stedet skal de rigeste amerikanere betale lidt mere i skat.
Den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, kritiserer præsidenten for at have fokuseret alt for meget på statslige initiativer. Han vil i stedet sænke skatterne og lade det private erhvervsliv lede USA ud af krisen ved at skabe flere arbejdspladser.
»En stor del af vælgerne mener, at de står ringere i dag end for fire år siden – og de føler sig i hvert fald mindre trygge end før. Valgkampen sætter fokus på forskellen mellem de to kandidaters tilgang til vækst og deres overordnede vision for det amerikanske samfund«, siger Kelly Patterson.
En ny type kunder
Når man kører igennem Montbello lidt uden for storbyen Denver i den vestlige delstat Colorado, ligner det et helt almindeligt forstadskvarter med græsrabat mellem de brede veje og villaer på stribe.
»Men prøv at lægge mærke til tremmerne for vinduerne på mange af husene«, siger Janie Gianotsos.
Hun arbejder i Denvers største hjælpeorganisation for fattige, Foodbank of the Rockies. Midt i kvarteret holder en af fødevarebankens store lastbiler, og flere hundrede mennesker står i kø for at hente en papkasse med lidt cornflakes, frisk frugt og noget dåsemad.
Før i tiden delte fødevarebanken bare mad ud til kirker og andre, der fordelte i nærområderne, men siden 2010 har efterspørgslen været så stor, at den nu selv må køre ud med lastbiler for at følge med.
»Det nye er, at mange middelklassefamilier kommer – og bliver ved med at komme i flere år. Vi kan se mødre, der står og kigger på varedeklarationerne, inden de tager maden, for sådan er de vant til at købe ind«, siger Janie Gianotsos.
Ingen klynken her
Paul Puma havde heller ikke troet, at han nogensinde skulle stå i kø efter gratis mad. Eller at han skulle befinde sig i en situation uden sundhedsforsikring, netop som hans helbred begynder at skrante. Men at klynke ligger ham fjernt.
»Meget af det er min egen fejl. Jeg levede over evne«, siger han. Derfor forventer han heller ikke at blive samlet op af præsident Obamas velfærdsstat.
»Jeg ved godt, jeg måske burde håbe på, at Obama vinder. Men jeg tror simpelt hen ikke på den model. Hvis staten sørger for folk, hvem vil så bestille noget til sidst«, spørger han. Derfor går hans stemme om fjorten dage til Mitt Romney.
Hvordan han vil klare sig?
»Jeg har et lille håb om, at jeg kan få et job som chauffør. Og så skal jeg have solgt den her bil«, siger han.
Mens vi har snakket, er folkene ved fødevarebanken begyndt at pakke sammen. Paul Puma går hen og spørger, om han må snuppe en ekstra papkasse med rester.
fortsæt med at læse
