En selvmordsbombe i en afghansk moské koster mindst 41 mennesker livet og kvæster 50 i forbindelse med den muslimske højtid Eid al-Adhas fredagsbøn, oplyser nyhedsbureauet AFP.
Bombemanden var klædt i en politiuniform, da han sprængte sig selv i luften i den tætpakkede Eid Gah-moské i Maimana, hovedstaden i den ellers fredelige, nordligt beliggende provins Faryab, oplyser en højtstående myndighedsperson til AFP.




























