Afhoppede syriske officerer har nedsat en kommission, som skal forberede dannelsen af en fremtidig hær og føre drøftelser med den politiske opposition om bevæbning af flere aktivister, siger en talsmand.
Meddelelsen bliver fremsat i en video på YouTube, hvor 50 officerer fra Den Frie Syriske Hær i uniformer sidder samlet i et halvmørkt kælderlokale, mens en plan med principper og mål bliver læst højt.



























