Forsvaret undersøger en mistanke om civile drab i Afghanistan, som danske soldater sandsynligvis har været involveret i. Det oplyser Hærens Operative Kommando.
Hændelsen fandt sted 23. oktober, hvor en gruppe danske soldater ved den fremskudte patruljebase Bridzar så fire personer, som soldaterne vurderede var ved at placere en improviseret sprængladning - i daglig tale en vejbombe.




























