EU's udenrigsministre bliver hasteindkaldt til et møde i Bruxelles i denne uge - formentlig torsdag - for at drøfte krisen i Mali, siger EU's udenrigschef Catherine Ashton i en pressemeddelelse mandag aften.
Drøftelserne vil ifølge Ashton have fokus på at fremskynde forberedelserne til en EU-træningsmission for at hjælpe maliske styrker og anden direkte støtte til regeringen i Bamako, der er under pres fra islamistiske oprørere i primært den nordlige del af landet.




























