Premierminister David Cameron er som en søvngænger, som føler sig frem for ikke at falde over de fælder, han selv stiller op, skriver den franske avis Le Monde i en sarkastisk kommentar til den britiske premierministers løfte om at afholde en folkeafstemning for eller imod EU.
For David Cameron vil både tilfredsstille de mange konservative, som helst ser Storbritannien vende ryggen til Europa og de kræfter i forretningsverdenen og hans eget parti, som advarer mod britisk isolation, mener en af bladets korrespondenter i London, Marc Roche.




























