Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf skyldes en lang række af fejl, begået af oliefirmaerne bag boringen.
Og fejlene bunder i en systematisk mangel fra olieindustriens side på at stræbe efter den optimale sikkerhed ved boringer som den, der endte med at eksplodere og sende enorme mængder af råolie ud i golfen i en af verdenshistoriens største forureningskatastrofer.
Det fremgår af dele af en endelig rapport om ulykken, som den særlige undersøgelseskommission har offentliggjort.
Tre oliefirmaer får kritik
Kommissionen er særdeles kritisk over for olieselskabet BP og de to underentreprenører Halliburton og Transocean og deres handlinger i forbindelse med boringen ude på åbent hav. Selskabernes fejl endte med en eksplosion på en borerig og det omfattende olieudslip.
Fejlene kunne være undgået, konkluderer undersøgelseskommissionen.
»Hvadenten det var overlagt eller ej, så sparede BP, Halliburton og Transocean megen tid (og penge) på de beslutninger, der øgede risikoen for Macondo-udslippet«, vurderer kommissionen.
LÆS
BP: Andre deler skylden med osDen understreger, at BP begik en »fundamental fejl« ved at undlade forsigtighed, før firmaet forventede, at cement kunne standse olie og gas, der flød op i borehullet.
Den peger på en række fejl, der førte til katastrofen:
- Manglende risikovurdering og styring af borehullets udformning
- Fejl i den cement, der skulle 'fore' hullet. Den blev blandet uden tilstrækkelig ingeniøranalyse eller operatør-kontrol.
- Fejlbedømmelse af en tryktest, der skulle kontrollere cementproppen. Den blev godkendt takket være manglende grundighed i testproceduren og mangelfuld uddannelse af nøglepersonnel.
- Mangelfulde procedurer for sikring af borehullet, der førte til, at mudder blev fjernet, selv om det kunne have standset udslippet.
- Uopmærksomhed på afgørende tegn på den umiddelbart forestående eksplosion.
- En ineffektiv reaktion på det pludselige olieuddslip, herunder blandt andet sikkerhedsventilens manglende lukning af borehullet.
»De grundlæggende årsager er systemiske og kan gentage sig igen på grund af mangel på betydelig reform af såvel industripraksis som regeringspolitik«, konkluderer kommissionen i sin analyse af oliekatastrofen.
Hovedårsagen til udslippet var, at oliefirmaet ikke fik inddæmmet trykket fra olie og gasser i borebrønden.
FOTOS
BP-KATASTROFEN
Kommissionen lægger hovedparten af skylden for katastrofen på olieselskabet BP. Ni af de beslutninger, der førte til udslipppet, var BP's.
Fejlvurderinger og mangler i sikkerhedsberedskabet undergravede de sikkerhedsforanstaltninger, der skulle hindre, at boringen gik galt.
»De berøvede støt borearbejderne sikkerhedsforanstaltninger indtil udslip var uundgåeligt og i sidste ende ukontrollerbart«, fremgår det.
LÆS
BP var klar over fejl ved olieboringEt eksempel: BP ville udstyre borehullet med mindst 16 såkaldte centralizers, der skal holde borerøret på plads i hullet og midt i cementproppen. Men da firmaet opdagede, at det ikke havde så mange på lageret - der var kun seks - besluttede en leder sig til at bruge færre centralizers.
Det undrede en ingeniør fra Halliburton, der havde anbefalet, at der blev anvendt 21 centralizers.
DOKUMENTATIONSe listen over beslutninger, der bidrog til katastrofen ( eksternt link - på engelsk)
Kommissionen beskylder ikke BP for at sætte omkostningshensyn over sikkerhedsindsatsen . Den vurderer, at oliefirmaet ikke indførte retningslinjer, der sikrede sikkerheden ved boringen, når der blev taget økonomiske beslutninger i forbindelse med arbejdet.
Cementprop virkede ikke
Den cement, der skulle sætte prop i hullet omkring borerøret, var ikke testet godt nok. Producenten, Halliburton, beskyldes for at have brugt den før blandingen var testet ordentligt.
Men Halliburton afviser anklagerne. Der var prøveresultater, der viste, at cementen var stabil, da den blev anvendt ved Macondo-boringen, svarer virksomheden ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Kommissionen har ifølge Halliburton »selektivt udeladt oplysninger, vi gav den«.
LÆS OGSÅ BP vil holde miljøskader hemmelige i tre år
Transocean kritiseres for at mangle procedurer for at læse og forstå negative trykprøver ordentligt og for ikke at have lært af et uheld i Nordsøen den 23. december 2009, fire måneder før ulykken i Den Mexicanske Golf.
Selskabet svarer, at det følger industri-standarden, og at de afsluttende handlinger ved boringen skete under ledelse af BP's ingeniører.
Endelig konkluderer kommissionen, at den statslige kontrolinstans savnede myndighed, ressourcer og ekspertise til at hindre sikkerhedsbrister.
BP anklages for svigt i NordsøenSiden tragedien har USA skærpet den statslige kontrol og indført øgede sikkerhedskrav. Blandt andet skal en uafhængig ingeniør ifølge det amerikanske indenrigsministerium nu godkende de metoder og det udstyr, der benyttes ved nye boringer.
Men ulykken fører næppe til et stop for nye dybhavsboringer, sådan som nogle har ønsket - ikke når benzinprisen i USA nu ligger på over en dollar pr. liter, påpeger avisen Wall Street Journal.
fortsæt med at læse




























