National Rifle Association (NRA) vil have gang i et nationalt program, der skal sikre, at der er væbnet beskyttelse i enhver skole i USA.
Organisationen kræver, at myndighederne går i gang med at samarbejde med dens medlemmer, med for eksempel pensionerede politibetjente, soldater og andre, der er rede til at beskytte skolerne mod angreb.
Kravet er et resultat af massakren på Sandy Hook-skolen i Connecticut, hvor 26 mennesker - 20 af dem børn - blev skudt ned af en tilsyneladende sindslidende ung mand, Adam Lanza.
Tragedien har ført til en skarp debat om landets våbenkultur - og især om den udbredte og lette adgang til våben, som kendetegner USA.
LÆS OGSÅ Våbenlobby bryder tavsheden efter skoleskyderi
VÅBENLOBBY
»Trods al den vrede, der er rettet mod os de seneste uger, har ingen stillet et påtrængende spørgsmål: Hvordan beskytter vi vore børn på en måde, der vil virke?«, lyder reaktionen fra Wayne LaPierre, der er næstformand for NRA.
»Det eneste, der stopper en skidt fyr med et våben er en god fyr med et våben«, fortsætter han.
»Vi beskytter vore banker, vore lufthavne, retsbygninger og sportsarenaer. De beskyttes af væbnede vagter. Men når det gælder vore mest elskede medlemmer af den amerikanske familie beskytter vi dem ikke. Det ved denne verdens monstre. Det må ændres. Nu«, siger LaPierre på et pressemøde i Washington.
»Sandheden er, at vort samfund er befolket af et ukendt antal monstre. De færdes blandt os hver dag. Tror nogen virkelig, at den næste Adam Lanza ikke planlægger det næste skoleangreb lige nu? Hvor mange copy cats venter på deres fem minutters berømmelse?«, fortsætter næstformanden for våbentilhængernes organisation.
Han kritiserer samtidig, at der ikke er nogen national database over landets psykisk syge, at politiets ressourcer er anstrengte og at retsforfølgelsen af voldsforbrydelser efter hans mening er utilstrækkelig.
Vi have væbnede vagter ved alle skoler
Løsningen må ifølge NRA's næstformand være et såkaldt National School Shield Program, et nationalt skolebeskyttelsesprogram, der skal sikre hver eneste skole i landet. Det kan ske via deltagelse fra NRA-medlemmer, via ansættelse af pensionerede politibetjente eller bevæbnede forældre.
»Med al den udlandshjælp USA giver, kan vi så ikke have råd til at sætte en betjent ind ved hver skole?«, spørger Wayne LaPierre.
Salget af skudsikre skoletasker boomer efter Newtown-massakre»Og siden hvornår er våben automatisk blevet et skidt ord? Når I hører en rude blive knust klokken 03.00 og I ringer til 112, kan I ikke hurtigt nok bede om et våben i hænderne på en god fyr«, mener han.
NRA: Skoleskyder kunne være standset
NRA-repræsentanten kritiserer den afvisning af væbnede vagter, der er kommet i kølvandet på tidligere skoleskyderier.
Det eneste, der stopper en skidt fyr med et våben er en god fyr med et våben.
»Da jeg efter Virginia Tech (et universitetsskyderi, der kostede 32 livet i 2007, red.) foreslog bevæbnede vagter ved skolerne, kaldte man mig skør. Men hvad hvis Adam Lanza var blevet mødt af en kvalificeret, væbnet sikkerhedsvagt? Var det så muligt at 26 børn og uskyldige ville have været i live i dag?«, siger LaPierre.
LÆS MERE
Obama vil have »konkrete forslag« til ny våbenlov senest i januar»Er pressen og den politiske klasse så opslugt af frygt og had til NRA og våbenejere, at I er rede til at acceptere, at det eneste, der kan stå over for en våbengalning er en enkelt lærer, som må ofre sit liv for at værne børnene? Ingen har ret til at gennemtvinge det offer«, erklærer formanden for våbenorganisationen.
»Jeg vil have Kongressen til at gøre, hvad der er nødvendigt for at putte væbnede betjente i alle skoler og at gøre det nu«, fortsætter han.
NRA vil nu gå i gang med at udvikle sit program, der beskriver kravene til sikring af skoler; et program, som ifølge formanden vil være så fleksibelt, at det kan tilpasses hver eneste skole i landet. Organisationen vil stille programmet gratis til rådighed for skolerne.
NRA: Mediernes dyrker voldskultur
Wayne LaPierre var ikke til sinds at svare på spørgsmål, da han præsenterede NRA's reaktion på Newtowntragedien. Men han lagde ikke skjul på, at han ser de amerikanske medier som medskyldige i, at den kunne finde sted.
Når amerikanske børn fylder 18 år har de ifølge hans oplysninger set 16.000 drab og 200.000 voldshandlinger i fjernsynet, i musikvideoer og computerspil.
Jeg vil have Kongressen til at gøre, hvad der er nødvendigt for at putte væbnede betjente i alle skoler.
»Her er en lille beskidt sandhed: Der er i dette land en afstumpet skyggeindustri, der sælger vold mod sit folk med ondskabsfulde videospil«, siger NRA-næstformanden og nævner videospillet 'Grand Theft Auto' og onlinespillet 'Kindergarten Killers' samt film som 'American Psycho' og 'Natural Born Killers' som eksempler.
»I et kapløb mod bunden slås medievirksomheder om at chokere ved at vise en giftig blanding af kriminel adfærd direkte inde i vore stuer. Men i stedet for at se deres eget moralske forfald i øjnene dæmoniserer medierne våbenejerne«, finder våbenfortaleren.
Protester under NRA-møde
Hans pressemøde blev afbrudt et par gange af aktivister, der forsøgte at protestere mod NRA.
»NRA dræber vore børn. Volden begynder NRA«, råbte en, »Skam jer«, råbte en anden, inden de blev gelejdet ud af sikkerhedsvagterne.
fortsæt med at læse


























