Den formodet politimorder Christopher Dorner har angiveligt været i skududveksling med politiet i Big Bear området i Californien, skriver avisen Los Angeles Times og nyhedsbureauet Reuters.
To betjente er blevet såret i skududvekslingen, oplyser talskvinden for sheriffen af området.
Ifølge Reuters skulle han være brudt ind i et privat hjem, hvor han har bagbundet et par og derefter stjålet deres pickup truck. Herefter blev han skudt på af en amerikansk ranger.
Den tidligere politimand mistænkes for at have dræbt i alt tre mennesker. Han indledte sine forbrydelser 3. februar og er stadig på fri fod, til trods for en intens eftersøgning.
Skudvekslingen fandt sted i aftes efter dansk tid.
LÆS OGSÅ Toptrænet og tungt bevæbnet politimorder skaber panik i USA
Næsten umulig at finde
Selv om det er væltet ind med henvendelser til politiet i den amerikanske millionby Los Angeles, har det været svært for politiet at finde ud af, hvor Christopher Dorner har gemt sig.
Et vigtigt område i eftersøgningen af Chris Dorner har dog hele tiden været skiområdet Big Bear, som ligger lidt uden for Los Angeles, hvor Dorners udbrændte bil blev fundet. Fodsporene fra bilen og ind i skoven er det sidste, man hidtil kendte til hans flugtrute.
LÆS MERE
Fik fyldt sin dykkerflaske
I søndags blev der udlovet en dusør på en million dollar – knap seks millioner kroner – til den person, der kunne give et afgørende tip til politiet. Og siden da har antallet af henvendelser steget med 400 procent, skriver Los Angeles Times og lokalmediet KTLA.
En af de henvendelser, som politiet i Los Angeles (LAPD) har undersøgt, er et klip fra overvågningskameraerne i butikken Torrance Sport Chalet, hvor Dorner tog sine første liv.
På optagelserne ses en mand købe dykkerudstyr og få fyldt sin dykkerflaske, og politiet mener, det kunne være den mistænkte.
Uklart hvad det skulle bruges til
Kilder tæt på efterforskningen har oplyst til Los Angeles Times, at det allerede er bekræftet, at der var tale om 33-årige Christopher Dorner.
Det er dog stadig meget uklart, hvad udstyret skulle bruges til, da samme kilder oplyste, at Dorner ikke har taget dykkercertifikat, ligesom han ikke blev trænet i at agere under vandet, da han var i militæret.
Som nævnt har dusøren fået folk til at henvende sig i stor stil, og flere myndigheder i Los Angeles, herunder byrådet, har endda overvejet at spæde i alt 300.000 dollar ekstra i kassen.
Californien kaster gigantdusør ind i menneskejagtVil hævne korruption
Dorner har offentliggjort et manifest på internettet, hvor han skriver, at han vil hævne korruption og uretfærdigheder hos politiet i Los Angeles. Han blev fyret lige efter nytår, da hans angivelse af en kollega for at have behandlet en mistænkt forkert, blev vurderet grundløse.
Politiet i Los Angeles har skærpet sikkerheden for de omkring 40 kolleger, der er nævnt i manifestet.
fortsæt med at læse




























