Tyrkisk politi har tirsdag indledt en landsomfattende indsats mod en radikal marxistisk gruppe, som siger, at den står bag et selvmordsbombeangreb mod den amerikanske ambassade i Ankara tidligere på måneden, oplyser det statslige anatolske nyhedsbureau.
Politiet har beordret 167 personer i 28 forskellige byer anholdt under operationen, som er rettet mod Den Revolutionære Folkebefrielsesfront (DHKP-C). Organisationen står opført på USA's terrorliste, skriver nyhedsbureauet.




























